Du skal have lavet en ny hjemmeside, og du ønsker ikke at give dig i kast med at bygge en selv fra bunden. Hvad gør du? Du vælger naturligvis et webbureau, der kan varetage opgaven for dig. Det er dog lettere sagt end gjort, da der er rigtigt mange faldgruber, du kan gå i undervejs.

Det er både dyrt, besværligt og tidskrævende, hvis du vælger det forkerte webbureau til at varetage opgaven. Herunder får du derfor 5 gode råd, du kan og bør følge, når du skal vælge, hvilket webbureau der skal være leverandør af en ny professionel hjemmeside til din virksomhed.

#1: Hvor meget erfaring har bureauet?

Det webbureau, du vælger, bør bestå af folk, der har ekspertise og erfaring til at kunne varetage dine interesser. Det kan være billigt at finde en studerende, der netop er i gang med sin multimediedesigneruddannelse, men ikke desto mindre vil resultatet være derefter.

Vælg i stedet et webbureau, du ved, der har styr på, hvad de laver. Det behøver ikke at være et webbureau, der har været i gang i flere år, så længe medarbejderne har den fornødne erfaring, det kræver at skabe en succes på nettet.

Så hvad skal du gå efter? Helt generelt bør du gå efter et webbureau, der har nogle flotte cases og kan bevise, at disse cases har fungeret. Herudover kan du se på antallet af kunder.

Det kan naturligvis være svært at se på en hjemmeside, medmindre alle kunder lægges ind som en case, men du kan se efter kundeudtalelser, Trustpilot-score og lignenede signaler, der kan indikere, at her er altså tale om et webbureau, der ved, hvad de laver.

#2: Hvad koster en ny hjemmeside?

Prisen på en ny hjemmeside varierer utroligt meget. Ofte udregnes prisen ud fra det budgetterede timeantal. Hvor mange timer, webbureauet forventer at bruge på din nye hjemmeside, afspejler sig altså direkte i prisen.

Øvrige faktorer spiller også ind. Står du selv for hosting, eller skal du også betale for en hosting- og serviceaftale, vil du ofte skulle betale et beløb hver måned. De fleste webbureauer skriver ikke priser på deres hjemmeside, da denne varierer fra kunde til kunde.

Det samme gør sig gældende, hvis din hjemmeside i sig selv ikke er nok. Skal du også have den SEO-optimeret, skal du også betale for det. Typisk vil du skulle oprette en dedikeret SEO-aftale, der skal betales hver måned.

Hvis du ønsker et estimat, kan det derfor være en god idé at indhente et oplæg på et tilbud hos et par webbureauer.

#3: Vil du selv opdatere indholdet?

Hvis du selv vil opdatere indholdet på din hjemmeside, skal du sikre dig, at hjemmesiden udarbejdes i et CMS. Det står for ‘Content Management System’ og dækker over betegnelsen for det kontrolpanel, hvorfra du redigerer og opdaterer din hjemmeside. Det mest populære CMS er WordPress.

Hvis du skal have et webbureau tilknyttet til at opdatere din hjemmeside, så vær opmærksom på at vælge nogle, der har en klippekort-løsning, så du ikke skal betale et månedligt beløb for vedligeholdelse, når du reelt set ikke har behov for det.

#4: Sørg for, at der er support

Medmindre du selv er en haj til at optimere, opsætte og redigere hjemmesider, har du behov for, at du kan oprette en supportaftale hos det webbureau, du vælger. Prisen herfor varierer, men du kan være sikker på, at du på et eller andet tidpunkt får behov for at få opklaret nogle spørgsmål eller få hjælp til noget teknik, der driller.

#5: Det kan være en fordel at hyre et lokalt webbureau

Hvis du vil være sikker på, at du altid kan komme i kontakt med dit webbureau, og hvis din opgave kræver mere end bare en standard visitkortshjemmeside, kan det være en fordel at hyre et lokalt webbureau. Dem kan du spare med, når du har behov for det.

Bor du eksempelvis i Odense, vil det være en god idé at hyre et webbureau i Odense. På den måde vil du slippe for at skulle køre for langt, når der er møder eller lignende. Samtidig skal du ikke betale for, at de kommer forbi dig. Det kan hurtigt blive dyrt i kørsel, hvor du reelt ingen værdi får, men blot betaler en timepris.