Ekstra lån

Ekstra lån

De fleste danske familier har forskellige lån. Hvis du ejer din egen bolig, har du som regel et realkreditlån, og har du en bil, har du måske et billån. Selvom du allerede har optaget lån, kan du komme i en situation, hvor du har brug for at optage et forbrugslån.

Et forbrugslån er anderledes end et billån og et realkreditlån. Realkreditlån og billån er på forhånd bundet til et bestemt formål. Du kan derfor kun anvende lånene til disse formål. Forbrugslån kan du derimod bruge til lige, hvad du har lyst til.

Hvor kan du optage et forbrugslån?

Forbrugslån kan optages mange steder. De fleste banker udbyder forbrugslån, men markedet har gradvist flyttet sig fra de traditionelle banker til finansieringsselskaber på nettet. Derfor finder du i dag det største udbud af forbrugslån på internettet. Der er flere fordele ved at optage forbrugslån på nettet.

For det første er godkendelsesproceduren som regel meget hurtigere, end hvis du optager lån i banken. Du skal blot udfylde en simpel formular på nettet, og som regel behandles din ansøgning inden for 48 timer. Når lånet er godkendt, står pengene på din konto den næste bankdag. For det andet står der ingen bankmand, der kræver en forklaring på, hvad pengene skal bruges til. Du er fuldstændig anonym. Du skal heller ikke møde op i banken og forklare din økonomiske situation. For det tredje er der rigtig mange forskellige lånetyper på nettet, så du har mulighed for at finde netop det lån, der passer til din situation.

Hvem kan optage et ekstra lån?

Det er, som nævnt, meget enkelt at ansøge om forbrugslån, og stort set alle mennesker kan gøre det. Der er dog nogle enkelte begrænsninger. For det første skal du være myndig. Det betyder, at du skal være fyldt 18 år. For nogle lån skal du dog være fyldt 20 år. Det gælder særligt, hvis du vil låne et større beløb. Det andet krav, der skal være opfyldt, for at du kan optage et lån på nettet, er, at du ikke er registreret hos RKI som dårlig betaler. Låneudbyderne vil nemlig gerne have en vis sikkerhed for, at du betaler de penge, du låner, tilbage. Derfor bliver personer, der er registreret i RKI sorteret fra.

Stil krav til dig selv

Selvom låneudbyderne på nettet kun stiller ganske få, formelle krav til nye lånere, så bør du selv stille nogle krav til dig selv. Først og fremmest skal du sikre dig, at du har penge til at betale lånet tilbage. Det betyder, sagt med et fagudtryk, at du skal have kreditværdighed nok til at optage et lån på nettet.

Derfor skal du opstille et budget over, hvad du har af indtægter, og hvad du har af faste udgifter hver måned. I dit budget skal du have luft til at kunne afdrage hver eneste måned. Hvis du ikke har luft i dit budget til afdrag, skal du ikke optage et forbrugslån.

Du har besluttet at optage et ekstra lån

Har du luft i budgettet til at optage et forbrugslån, skal du i gang med at undersøge markedet for at finde det bedste og billigste lån. Det gør du ved at sammenligne ÅOP for de forskellige lån. ÅOP er de årlige omkostninger i procent, der er ved at optage lån. Det er så at sige et samlet beløb, hvor alle omkostninger for lånet indgår – både renter og gebyrer. Det betyder, at du direkte kan sammenligne lånene på tværs. Når du har fundet det lån, der har den laveste ÅOP, kan du gå i gang med at sætte dig ind i lånevilkårene og ansøge om lånet.

Ved du hvad renter præcist betyder? Læs mere her: http://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/rente

Ekstra lån